Hvad koster et snedkerkøkken?

Når du vælger et snedkerkøkken, handler det ikke bare om højskabe og skuffer. Det handler om at bygge et rum, der føles som en forlængelse af dig – et sted, hvor livet sker. Fra morgenkaffe til midnatsmadder.

Derfor skræddersyr vi dit snedkerkøkken, så det matcher både din stil og din hverdag.

Men vi ved godt, at prisen spiller en vigtig rolle i beslutningen. Derfor har vi gjort det nemt for dig at få et overblik. Her kan du se konkrete eksempler på, hvad et snedkerkøkken fra os kan koste.

Så hvad er (afgørende) for prisen på et snedkerkøkken?

Et snedkerkøkken er et skræddersyet køkken, der tilpasses præcist efter dine behov og ønsker. Det er en investering i kvalitet, æstetik og håndværk.

Prisen på et snedkerkøkken afhænger af flere ting, som vi sammen dykker ned i, når vi mødes. Her er nogle af de vigtigste faktorer, der spiller ind.

Køkkenets størrelse: Større køkkener kræver flere materialer og mere arbejdstid, hvilket naturligt medfører en højere pris.

Designets kompleksitet: Et snedkerkøkken kan tilpasses præcis efter dine ønsker, hvilket betyder, at vi kan skabe unikke løsninger – fra speciallavede opbevaringssystemer til funktionelle detaljer. Det kan også have indflydelse på prisen.

Materialer: Valget af materialer spiller også en rolle. Skal det være et massivt egetræs snedkerkøkken? Hvilken bordplade drømmer du om? Og hvad med greb? Materialerne er med til at definere både udtrykket og prisen.

Alt dette taler vi igennem, når du booker din første samtale med os, så vi kan skræddersy en løsning, der passer både til dit behov og dit budget.

Rammekøkken i egetræ

Rammekøkken i egetræ
3d køkkentegning af rammekøkken
Detaljen på et rammekøkken

Rammekøkkenet i detaljer

Vores rammekøkken snedkereres med massive fingertappede skuffer og med gennemgående plankeforløb i fronten.

Skufferne monteres i kabinetter af finér, som afsluttes med forrammelister i massivt træ.

Låger og synlige gavle og endestykker udføres i almindelig eller knastfinér.

DK 193.000,- inkl. moms

*Prisen er ekskl. bordplade, hårde hvidevarer og montering.

Shakerkøkken

køkkentegning af shaker køkken
3d tegning af shakerkøkken
detalje til shaker køkken

Shakerkøkkenet i detaljer

Vores shakerkøkken snedkereres med massive fingertappede skuffer og med en shakerfront af massivt træ, som lukker uden på korpus.

Fronterne kan males i ønsket farve eller fremstå i olieret træ. Kabinetterne udføres i finér og tilbehør udføres i samme stil som skuffefronterne.

Shakerkøkkenet kan også udføres som rammekøkken med indvendige fronter og låger.

DK 215.500,- inkl. moms

*Prisen er ekskl. bordplade, hårde hvidevarer og montering.

Køkken med finérfronter

Køkken med finerfronter
3d tegning af snedkerkøkken med finer fronter

Køkkenet med finérfronter i detaljer

Vores køkken finérfronter snedkereres med massive fingertappede skuffer og med en front af finér, som lukker uden på korpus.

Fronterne kan males, olieres eller udføres med linoleum i ønsket farve. Kabinetterne udføres i olieret finér.

DK 197.000,- inkl. moms

*Prisen er ekskl. bordplade, hårde hvidevarer og montering.

Køkken med finérfronter og stålskuffer i detaljer

finer skuffer i stål

Stålskuffer

Træskuffer

skuffe detalje

Stålskuffer

skuffe detalje

Træskuffer

For at imødekomme et lavere budget, uden at gå på kompromis med kvaliteten, kan vi tilbyde skuffer i stål.

Vores stålskuffer holder den samme høje kvalitet som vores fingertappede træskuffer, samtidig med at køkkenets æstetik og udtryk bevares.

Denne løsning kan tilpasses de ønskede mål på præcis samme måde som vores træskuffer. 

DK 124.000,- inkl. moms

*Prisen er ekskl. bordplade, hårde hvidevarer og montering.

Sådan ser processen for dit snedkerkøkken

Hos Svendborg Snedkeri er vi stolte af at skabe unikke snedkerkøkkener, der er både funktionelle og æstetisk tilpasset din stil. Vi gør det dog ikke alene.

Vi tror nemlig på, at de bedste løsninger opstår i fællesskab, og derfor inviterer vi dig med i processen fra start til slut.

Her får du et overblik over, hvordan vi arbejder sammen - om dit køkken

Den indledende samtale

Når du er klar til at starte dit køkkenprojekt, tager Janus den første samtale med dig. Her taler vi om din stil, funktionelle krav og budget. Janus hjælper dig med at afklare, hvad der er vigtigst for dig i dit nye køkken, så vi kan begynde at forme dit drømmekøkken.

Design og tegning

Når vi har en klar idé om dine ønsker, går Johannes, vores arkitekt og snedker, i gang med at udarbejde de første skitser og detaljerede tegninger. Johannes arbejder tæt sammen med dig for at skabe et design, der både opfylder dine funktionelle krav og æstetiske præferencer.

Håndværk og produktion

Når designet er på plads, er det Poul, vores projektleder, der tager over og står for produktionen. Poul sikrer, at arbejdet skrider frem som planlagt, og han koordinerer alle aspekter af produktionen. Han holder styr på arbejdet mellem design, håndværk og montering, og er din faste kontaktperson gennem hele produktionen. Poul sørger for, at du er opdateret og informeret hele vejen igennem.

Montering og afslutning

Når dit køkken er snedkereret færdigt, kommer vi til montering. Her er det vores dygtige team, der sørger for, at alt bliver installeret korrekt. Vi sørger for, at alle detaljer er på plads – fra justering af skuffer og skabe til finpudsning af de sidste funktionelle elementer.

Opfølgning og tilfredshed

Når køkkenet er installeret, følger Poul op for at sikre, at du er fuldt tilfreds med resultatet, og at alt fungerer, som det skal. Vi ønsker at du får det køkken, du har drømt om, og at det lever op til dine forventninger.

Mød Janus, Johannes og Poul